Undertegnet skal anderkende og forstå at der er plads til religionskritik i et vestlig samfund. Undertegnet graver kløfter ved at miskreditere islamkritik samtidig med at der skal være en skelnen mellem islam og muslimer. Det er nogle af de påstande som dyrlæge og medlem af etisk råd Lene Kattrup skriver om i et debatindlæg dateret 08 april i KD.
En af de emner (kulturforståelse) jeg underviser sygehuspersonalet i, tager udgangspunkt i bl.a. at ’høre efter hvad der siges, ikke hvad du tror der bliver sagt’, overvej dine for-forståelser, slå kulturrobotten fra og møde det enkelte mennesker der hvor han/hun er, ikke der hvor du er!
Jeg må desværre konstatere at LK ikke har læst mit indlæg grundigt nok. LK’s trang til forsvare Lars Hedegaard er samtidigt et forsøg på at pålægge undertegnet nogen holdninger som slet ikke eksistere.
Mit hovedpointe er at debatten omkring det famøse Krasnik-Hedegaard interview har været fyldt med diskussioner om form og etik, men ingen danske medier har på tydeligt vis diskuteret indholdet af interviewet og dens betydning for sameksistensen og sammenhængskraften i Danmark. Jeg skriver i øvrigt at hvis det nu havde været en muslim der havde sagt lignende ting så vil debatten havde haft en helt anden vinkel og retorik.
’Er enhver kritik af islam lig med had i Baigs optik’, spørger LK.
Jeg går skam ind for religionskritik men ikke religionshad. Der er intet sted i mit indlæg hvor jeg kritisere retten til islamkritik. Derfor skriver jeg både islamkritik og islamhad hver for sig for det var nemlig pointen at de to er af forskellige størrelser! Det eneste jeg skriver er at islamkritikske og islamhadske indlæg i aviser ikke må gå uimodsagt som de ofte gøre. Det er et almen journalistisk og etisk forpligtelse at alle parter høres. Eller hvad?
Religionskritik er at diskutere og/eller kritisere -med saglige argumentationer- en givet religion, dens sandhedsværdi og indhold. Religionshad er at diskutere og/eller kritisere med diskriminerende og nedsættende generaliseringer en givet religion og dens indhold. Sidstnævnt kan man blive sigtet for jf. Dansk lov.
Et vigtigere spørgsmål er hvilken formål islamkritikken egentlig tjener og hvor leder den hen? Vi har både haft islamkritik og islamhad udtryk i diverse medier på fuld skrald lige siden 80’erne men hvad har det gavnet? Er der et alternativ for de kommende årtier eller har vi virkelig ikke anden stof vi kan udfylde spaltepladserne med?
Man kan ikke tilsvine og forbande Jesus, treenighedslæren og korsfæstelsen og samtidig sige ’jeg har overhoved ikke noget imod dig min kristent medborger- kun noget imod din religion og profet’!
Det er svært (hvis ikke umuligt) at skelne tro (som har plads i menneskets indre) fra selve personen. Sagt med andre ord er troen en del af det hele menneske om end graden af troen varierer – som naturligvis også gælder for muslimer.
Islamisme har mange størrelser og kan ikke sammenlignes med nazisme som LK skriver. Er Tyrkiet et nazistisk stat? Er Tunesien og Egypten det? Det er alle sammen lande som har ikkevoldelige og demokratiske islamiske partier ved magten som tror på at islamiske etiske principper kan drive et land. Der findes også former for islamisme der er voldelige men flertallet af muslimer (som også tager stærkt afstand fra terror) bliver forarget når man sætter en lighedstegn mellem islam og voldelige handlinger. Nye ord som islamisme/islamist, jihadister, salafister, islamisk terrorisme mm har fået en helt anden betydning i de danske medier end det som muslimer identificere disse udsagn med. Man kan læse mere om termonologien og dens konsekvenser på http://www.commongroundnews.org/lib/Muslim-Western_Terminology.pdf hvor der er forskellige anbefalinger til hvilken sprog medier kan bruge når de omtaler disse termer.
Bragt i Kristelig Dagblad, d. 22 april, 2013: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/506732:Debat–Imam–Troen-kan-ikke-adskilles-fra-personen–der-tror
Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, blev forleden interviewet af DR 2-journalisten Martin Krasnik i et interview, der har vakt opsigt på grund af formen og stilen. Førte Krasnik Hedegaard bag lyset? Var aftalerne på plads? ”Mordforsøg for åben skærm”, sagde en tidligere folketingsmedlem for DF.
Journalister og medier diskuterer i disse dage selve journalistikken og etikken i interviewet. Det skal der også være plads til. Men hvilken drejning! Det er, som om man vil vende hele diskussionen imod formen og præmisserne for at undgå at tage de mere grundlæggende elementer af interviewet til behandling.
Hvem diskuterer substansen af Hedegaards ord? Hans egne udsagn og holdninger i interviewet? Ikke mange. Der var vel ingen, der pressede Hedegaard til at sige de ting, som han faktisk har sagt?
Hvis en muslim i Danmark havde antydet noget, som bare mindede om Hedegaards udtalelser, ville han eller hun være blevet mødt med skarp fordømmelse af politikere og medier. Hans mulige forening/organisation ville blive forsøgt lukket. Der ville være krav om at smide vedkommende ud af Danmark, og der ville blive lagt sag an for landsforræderi. Retorikken ville blive skærpet imod muslimer, og mange politikere ville stille krav om muslimernes øjeblikkelige hjemsendelse.
Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, siger i interviewet bl.a., at en del af danske medier og offentlige institutioner allerede er ”islamificeret” inklusive Danmarks Radio og Københavns Universitet. Han mener, at muslimer er i gang med at overtage Vesten, og det måske er for sent at gøre noget ved det.
Hedegaard siger, at de danske folkevalgte politikere skal regne med at få samme straf og konsekvenser (fængsel, henrettelser) som de danske kollaboratører under Anden Verdenskrig – efter at frihedskrigen herhjemme imod islam er udkæmpet!
Lars Hedegaard påstår også, at muslimer vil overtage verdenen, fordi det står i muslimernes religiøse skrifter. Han ved ikke, om USA’s præsident, Barak Hussein Obama, er muslim eller ej. Og han sammenligner religionen islam med dens 1,7 milliarder følgere på kloden med nazisme og siger, at han ikke har noget imod muslimer, men islam.
Det bekymrende i disse udsagn, som deles af Trykkefrihedsselskabets medlemmer og givetvis andre elementer i befolkningen, er, at det bygger på en krigsretorik, der allerede har haft store konsekvenser for den almindelige debatkultur herhjemme.
Det er ingen hemmelighed, at vi allerede har islamkritiske og islamhadske bloggere og skribenter, som får spalteplads i landets aviser, og hvis ord ofte står uimodsagt, fordi aviserne ikke altid ønsker et modsvar. Denne krigsretorik smitter af og får konsekvenser på den måde, vi anskuer og lever sammen med hinanden på. Vores livssyn og menneskesyn påvirkes af det.
Der er nogen, som ønsker (og ligefrem tror, vi er i krig) en religionskrig herhjemme, og den krigsretorik, som Hedegaard lagde frem i interviewet, er ”sød musik” i ørerne på de mennesker.
Den stille majoritet må tage ansvar og skære igennem. Vi må bruge vores grundlovsfæstede ytringsfrihed til at skabe håb og positive relationer imellem mennesker og ikke bruge den til at dæmonisere og skabe frygt for hinanden.
Som medmennesker, der deler et land med så mange muligheder, kan der ikke være noget værre, end at vi tramper på hinanden og synes at være ligeglade med hinanden. Vi må komme ud af denne onde spiral og praktisere en omsorgsfuld sameksistens. Det kan kun styrke os som samfund og land.
Bragt i Kristelig Dagblad 21.03.2013
Det var en bemærkelsesværdig og chokerende nyhed som ramte Danmark for nogle uger tilbage. Den danske islamkritiker Lars Hedegaard blev forsøgt likvideret på tæt hold ved sin lejlighed på Frederiksberg, København. Hedegaard overlevede og gerningsmanden stak af.
Vi ved på nuværende tidspunkt intet om gerningsmanden- hverken hans/hendes motiver eller forbindelser. Alt er åbent. Det er en umulighed at forstå noget eller nogen som ikke er identificeret. Man kan ikke forstå forbryderen uden at der er fundet en! Eller kan vi?
Jo hvis man spørger trykkefrihedsselskabet repræsentanter så kan det kun være en muslim. Det ligger i Islams dna at være voldelige sagde en fornylig. Hvilken skamfuld reaktion.
Men man kunne jo spekulere i attentatmandens religion og derfra prøve at forstå hans/hendes motiver. En person som Hedegaard der offentligt har tilsvinet muslimer i årevis og har brugt enhver lejlighed til at håne og angribe muslimer og deres religion kunne da være en måde at forstå den ’muslimske’ attentatmands handlinger på? En person som offentligt har kaldt muslimer for voldtægtsmænd der voldtager løs på deres børn er der en grovhed ikke? Han siger i øvrigt at muslimer (1.7 milliarder på kloden) er løgnere – hele bundtet- og kan ikke stoles på. De må gerne lyve fordi deres religion giver dem lov! Kan vi forstå attentatmanden nu?
Et andet sted siger Hedegaard om muslimske kvinder : ’Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder – de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers… Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi’. (Politiken, 21.12.09)
Kan vi forstå attentatmanden rigtigt nu? Nej og atter nej! Absolut ikke! Det vil vi aldrig kunne. Ikke som muslimer. Som muslimer ved vi hvad vores vej repræsentere. Ingen hævn men en sund overbærenhed. Ligesom da Profeten kommer tilbage til Mekka efter årelang forfølgelse, erobrer byen og tilgiver alle sine fjender som havde kæmpet imod ham og endda dræbt nogle af hans mest nærmeste venner og familiemedlemmer. Ingen repressalier. Ikke en eneste blod dråbe. Det var historisk. Profeten sejrede på alle tænkelige måder den dag.
Voldshandlinger skal fordømmes- intet andet. Lade os se dem som voldshandlinger udført af nogle galninge som intet forstand har på menneskelivs værdighed og hellighed. Vold har ingen religion. Punktum.
De fleste mennesker i verden lever i fred og forståelse med hinanden uanset tro. FN beder alle os, der deler den ide, om at fejre den under den årlige World Interfaith Harmony Week. Det foregår den første uge i februar, og der er arrangementer i hver krog af verden – fra Sydney i syd til Helsinki i nord.
Her i København byder Jødisk-Muslimsk Netværk for andet år i træk københavnerne på Harmony Soup – tilberedt af lutter grøntsager og serveret af restauratør Mikkel Shafi og hans familie.
Nyd suppen. Pas godt på den by, vi deler. Og tak, fordi du var med til at fejre World Interfaith Harmony Week her i København.
Dato og sted: 03.02.2013 kl. 13
Skt. Hans Torv
Jeg har længe været opsat på at studere hadith videnskaben i et omsorg- og samfunds perspektiv. For muslimer indbefatter hadith litteraturen Profetens ord, handlinger og liv. Det et stykke levende historie, som at lytte til Profetens velsignet ord. Vi ved at aktiv og dedikeret lytning kan ændre os som mennesker. For ord er magt som kan ændre vores holdninger og karakter.
En ting er at læse ahadith (flertal for hadith) noget andet er at læse dem med en fordybelse. Hvis man fordyber sig i hadithverdenen så kommer man hurtig frem til mindst en konklusion:
Alt det som Profeten sagde og gjorde havde en omsorgsfunktion. Punktum. Koranen siger:
’Vi har ikke nedsendt Dig som andet end en barmhjertighed for alle verdener’.
Men hvad kan der mere specifikt indhentes, når vi vil lytte til Profeten? Hans nærvær – og i kraft af den – en forståelse for hvor mange verdener Han rummede. Hvordan mødte Han mennesker, hvilken spørgsmål stillede de til Ham og hvordan løste Han deres akutte problemer? Lige fra de simple dagligsting til de dybe eksistentielle behov. Derfor kan det ikke undgås at Hans menneskesyn og livssyn træder kraftig frem i hadith litteraturen. Denne litteratur skal naturligvis forstås i en historisk, kulturel, politisk, teologisk og geografisk kontekst. For lige som, så meget andet, kan tingene godt tages ud af kontekst!
Jeg var i en børneklub for unge hvor også deres mødre var tilstede for to uger siden. En enkelt far også! Der fik jeg lejligheden til at oplæse denne hadith for dem:
En mand kom til Profeten og sagde:
Jeg har begået en mægtig synd. Er der tilgivelse for mig?
Profeten spurgte: Er din mor levende?
Han svarede: Nej
Profeten spurgte: Er din moster levende?
Han svarede: Ja.
Dertil svarede Profeten: Være omsorgsfuld overfor hende.
(As-Sunan, Imam Tirmidhi)
Læg mærke til Profetens pædagogik! Hans spurgte ikke hvad han havde lavede af ugerning og fordømte ikke manden. Men tænkte helende og løsningsorienteret.
Jeg vil glæde mig til at reflektere over de visdomsord der strømmer ud af Allahs elskede Sendebud i fremtiden, og formidle dette viden til unge og gamle i de kommende måneder. Jeg håber at kunne skrive/samle en kompendium/ hæfte om Profetens visdomsord efterfølgende.
Der er vitterligt brug for at kende Profeten sådan som Han er! Især i disse tider hvor der er en almen uvidenhed om Profeten (og ikke mindst Islam) og hvad Han repræsentere. Hvad betyder Han for muslimer og hvordan ser de Ham i dag? Hvad har Profeten at tilbyde og hvordan kan vi bruge det i anno 2013? Jeg håber at blive klogere de kommende måneder.
Med jævne mellemrum skal muslimer lægge øre til at Islam er en religion som tvinger de troende til at blive i folden. At der ingen trosfrihed er i Islam og at det hele er baseret på tvang. Muslimer er indoktrinerede og ikke reflektere over deres tro. Der er ikke noget som kunne være så fjernt fra sandheden.
Jeg tager udgangspunkt i trosfrihed, ifølge vores hellige bog, Al-Quraan al kareem idag. Her vil jeg lade de forskellige Koran vers tale for sig selv.
Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro? (10:99)
Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen. Den, der fornægter afguderne og tror på Gud, holder fast i det stærkeste håndtag uden revner. Gud hører alt og ved alt. (2:256)
Den, der adlyder Udsendingen, adlyder Gud, og hvis nogen vender sig bort! – Vi har ikke udsendt dig som deres vogter. (4:80)
“Der er kommet synlige tegn til jer fra jeres Herre. Hvis nogen kan se, så er det til hans eget bedste, og hvis nogen er blind, så er det til skade for ham. Jeg er ikke jeres vogter.” (6:104)
Sig: “Sandheden kommer fra jeres Herre. Lad så blot, hvem der vil, tro, og hvem der vil, være vantro!” (18:29)
Hvorfor er vi skabt forskellige med forskelle i etnicitet, religion, sprog og kultur. I dette vers ligger hemmeligheden bag dette spørgsmål:
I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne komme hinanden ved. Den fornemste af jer er i Guds øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Gud er vidende og indsigtsfuld. (49:13)
Hvor ville det være kedeligt hvis vi alle tænkte ens, hvis vi alle sang de samme sange, hvis vi alle havde det samme tøj på og havde den samme hudfarve. Allah ville mangfoldigheden. Han ville ikke skabe os som robotter men som de mennesker vi er. Forskellige men med den overbevisning at vi alle har potentiale til Guddommelig nærvær og kærlighed. Allah er tættere på os end vores halspuls år!
I Norge skrev den islamiske råd sammen med den norske kirke under på en fælleserklæring i 2007, som bl.a. siger at den enkelte har fuld ret til at vælge en religion og samtidig at kunne forlade en religion. Jeg citere:
’Islamsk Råd Norge og Mellomkirkelig råd for Den norske kirke understreker i fellesskap at alle fritt skal kunne velge sin tro. Vi tar avstand fra og ønsker å motvirke vold, diskriminering og trakassering som følge av at mennesker ønsker å konvertere eller har konvertert fra en religion til en annen, enten det skjer i Norge eller i utlandet.
Vi tolker våre ulike religiøse tradisjoner slik at enhver må få velge sin egen tro og religiøse tilhørighet på fritt grunnlag, samt få utøve sin tro – både privat og offentlig.
Når vi misjonerer og informerer om vår egen tro, må dette skje innenfor etisk akseptable rammer, det vil si uten noen form for maktbruk eller manipulasjon. Skal trosfriheten ivaretas, er det viktig at all konvertering skjer på fritt grunnlag.’
Den egyptiske stormufti Ali Gomaa med flere har også sagt, at der ikke er en verdslig straf for at forlade islam,” Jeg ser nærmest en konsensus iblandt klassiske sunni-muslimske lærde i dag (kender ikke nok til shia teologi desværre) at man ikke kan straffes alene for at forlade en religion. I kan læse mere om hans syn på emnet på hans hjemmeside. (http://www.ali-gomaa.com/?page=scholary-output&so_details=29 )
(Uddrag af fredagsprædiken, 10.01.13, Dansk Islamisk Center)
NB
I år har DR valgt at give andre religioner plads til den årlige Nytårsgudstjeneste (kl. 00:05) til at viderebringe hilsener. Efter Gudstjenesten er overstået, går ordet videre til en imam, en rabbiner og en buddhistisk nonne, der alle vil tale om fred og sameksistens. Mere info og omtale her: http://www.b.dk/nationalt/imam-og-rabbiner-taler-ved-drs-gudstjeneste og http://www.dr.dk/DR1/drKirken/udsendelse/2012/nytaarchristian.htm
Undertegnet har fået denne specielle mulighed for at fremsige nytårshilsener til familien Danmark. Jeg håber det kan blive en tilbagevendende begivenhed (uanset hvem der viderebringer hilsener) fordi det er med til at afspejle samfundets virkelighed. Vi er forskellige og den forskellighed skal ikke bortvises eller bortforklares men bruges som en styrke. Det vil da være ret kedeligt hvis vi alle sammen tænkte og sang det samme. Hvis vi alle lignede hinanden og tog de samme klæder på, så kunne vi lige så godt være født robotter. Men sådan ville Skaberen det ikke.
Det er også vigtigt at de forskellige repræsentanter kan stå side om side (mange tror at vi aldrig mødes og samarbejder) for det har en stor symbolsk betydning. Der er ikke nogen religionskrig der er ved at bryde ud i Danmark. Langt de fleste lever fredeligt og omsorgsfuldt side om side med hinanden uanset om man er jøde, muslim, kristen, sikh eller buddhist. Sådan skal det blive ved med.
Hele min tale er tilgængelig forneden. Bare lige for en sikkerhedsskyld: Det er ikke en terrormanual i kodesprog!
Kære alle,
Jeg er taknemmelig overfor DR, Christianskirken, de respekterede gejstlige repræsentanter og de tilstedeværende for at dette kunne lade sige gøre!
Mangfoldighed anerkendes og forklares i Islam. Koranen siger:
I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så i kunne lære hinanden at kende. (49:13)
Når vi tager dette skridt med intentionen om virkeligt at ville et andet menneske noget og laver denne bevægelse fra ens eget ståsted til den andens livsverden så finder vi hurtig ud af at der er så meget vi har til fælles som mennesker. Man vil kunne se en del af sig selv i den anden. Det er de samme medmenneskelige dynamikker og impulser der driver os. Vi ønsker alle sammen fred, harmoni og velvære. Vi ønsker det bedste for os selv, vores børn og deres fremtid. Vi føler alle sammen kærlighed, glæde og håb, ligesom vi også føler vrede, angst, frygt og magtesløshed. Disse følelser deler vi med hinanden som Adams børn.
Vi har bevæget os videre efter den sidste store indvandring i Danmark- som hverken var den første eller bliver den sidste i Danmarks historie. I starten var min forældregeneration gæstearbejderne som kom fra de varme lande tusindvis af kilometer væk, nu har de fleste efterkommere fundet deres hjem- I Danmark er jeg født – der har jeg hjemme.
Danske muslimer er en naturlig del af det danske samfund. Der er titusinder af muslimer som står op hver eneste dag og tager på arbejde. Der er titusindvis af elever og studerende der står op og tager til folkeskole, gymnasier, universiteter og andre læreanstalter. De bidrager og kæmper bravt hver eneste dag.
Som Danmarks største minoritetsreligion har muslimer også en pligt til netop at gøre dette fødeland og hjem til et sikker, fredelig og velhavende sted for alle. Det kan der ikke være to meninger om.
Alle skal tage ansvar således at det ikke bliver en ’os mod dem’ retorik der får lov at trives som vi må desværre lægge øjne og øre til engang i mellem. Det skal være en stor Vi. Derfor må vi sige nej til islamofobi ligesom vi må sige nej til antisemitisme og diskrimination på baggrund af andre faktorer.
Derfor skal mistilliden og frygten italesættes og afkræftes. Det kan gøres med gode naboskaber, danne venskaber, kollegiale fælleskaber og en grundlæggende respekt for det andet menneske. Hvor meget plads kræver rummelighed? Bare det simple med at hilse på hinanden. Det kan vi i det hele taget godt være bedre til i Danmark- på arbejdspladsen, på vejen, i toget og ude i byen. Diapraksis- hvor man handler sammen for samfundets bedste i stedet for at ’bare’ at føre dialog sammen.
Vi har brug for en ny dagsorden i Danmark. Vi må turde at komme hinanden ved. ’Det er ikke fordi tingene er vanskelige at vi ikke tør, det er fordi vi ikke tør at de er vanskellige.’ (citat fra romersk filosof)
Når vi kommer hinanden ved, så skabes der omsorgsfuld sammeneksistens. Det er ikke noget der blot er en drøm, håb eller en idealistisk vision. Det må være nærliggende fordi vi ikke kan undvære det. Mennesker har brug for at give omsorg ligesom vi har brug for at modtage det. Ellers kan vi ikke leve optimalt og fuldende vores potentiale som hele mennesker. Omsorg transcenderer religion, kultur og sprog. Alle kender det. Nærvær, kærlighed, barmhjertighed og ømhed for den anden. Det er vejen frem.
Når vi i dag mødes på denne måde, må vi ikke glemme de mindre privilegerede i samfundet og rundt omkring i verden. De syge, de lidende, de fattige, de krigsramte, de undertrykte. Vi beder for og sender de bedste ønsker og tanker til dem som ikke er så privilegeret. Jeg slutter med et citat fra Profeten Muhammad:
Elsk for menneskeheden , det du elsker for dig selv’. Med ønsker om en fredelig 2013!
